Loggar in...
Forumnytt
Torgetnytt
Intervju
Kranen goes to GP Strasbourg #2 
Via danskmagic.com
Så er vi klar med anden del af Kranens tur til GP Strasbourg!
 |
av
 Kran17:46, 12/12 -14 läst 4220 ggr. |
 Skriv ut artikel 2 Kommentarer |
Jeg vågner godt smadret efter 4 timers on/off søvn, og forsøger derefter at få liv i Bumsen og i Hyænen. Hyænen er hurtigt på benene på trods af endnu mindre søvn, og væsentlig mere alkohol, end der normalt skal til at bedøve et kattedyr på den størrelse, mens Bumsen bare kaster mig bilnøglerne og siger good luck.
Undervejs til sitet sender jeg Hyænen ud på en mission for at hente Croissanter eller bare noget, der er tilnærmelsesvis bedre, end det vi fik dagen før på sitet, men den eneste bager, vi kan finde sælger efter Hyænens udsagn ”kun lagkager med glasur”, så vi ender bare med at spise på sitet igen.
Player Meeting begynder kort tid efter, og hvis man har prøvet det en gang, så har man prøvet det nok til at vide, hvad der skal til. Man skal bare udfylde en formular med sine bankoplysninger, hvis man har dem med, og ellers forklarer Head Judge bare hvordan dagen kommer til at forløbe. Jeg hører lidt musik imens vi venter på at komme videre i teksten, men det går heldigvis hurtigt, og jeg genkender kun to af spillerne i min pod, så all is good in the world. De to jeg umiddelbart kender navnet på er Vincent Lemoine, der altid har været en GP grinder og så Chapman Sim, der har et højblåt MTGMintCard.com træningssæt på, med påskriften ”Pro Player” – hvilket jeg personligt finder ret morsomt, men hver sin smag.
Draft 1
Draften starter fint ud, da jeg åbner en Thousand Winds i en ellers ret tom booster, mens gutten overfor mig ikke kan finde ud af at tælle 14 kort face down, hvilket vidner om, at det er hans første dag 2. Det er altid rart at vide, at der er potentielle byes i podden. Jeg bliver derefter shipped en ret stærk booster, men hvor Debilitating Injury og Feat of Resistance er de klart bedste kort. Thousands Winds gør sig bedst i et mere controlling deck som Sultai, men man skal heller ikke undervurdere, at den er en ganske fin Mahamoti Djiin, og at den derfor også er god i de andre blå archetypes. Jeg ville normalt have taget Injury her, men fordi jeg ved, at jeg minimum skal gå 5-0-1 eller 6-0 for at ramme top 8, så vælger jeg at gamble lidt, for at komme ind i det mere eksplosive Jeskai og tager Feat.
Næste pick viser dog, at det næppe kommer til at kunne lade sig gøre, da der ikke er et eneste hvidt kort, pakken er derudover ret tom udover en Villainous Wealth, som jeg snupper og bander lidt over, at jeg shippede injury. Jeg følger op med Crippling Chill og Dismal Backwater, før jeg skal vælge mellem Treasure Cruise og Winterflame i p6. Det er en nem Cruise for mig, fordi jeg allerede ser ud til at være nogenlunde committed til Sultai, men jeg bliver lidt straffet, da jeg i de næste to picks tager fixlande over Snowhorn Rider og Bear’s Companion. Det er ret tydeligt at UG er åbne farver, men det læner også mod, at det er Temurkortene, der kommer, så jeg er i et lidt akward spot.
I pakke 2 åbner jeg en rigtig dårlig pakke og må firstpicke en Abomination of Gudul, men bliver derefter shippet Icefeather Aven ind i Kheru Spellsnatcher i en pakke, hvor der også er en Sultai Charm.
Ud fra hvor åbent UG var i pakke 1, noterer jeg mig, at den er i pakken, og håber på at wheele den. Herefter falder kvaliteten af de multifarvede kort i mine farver en del, da der øjensynligt er en Temur drafter lige bag mig, men jeg får samlet nogen fine monoblå staples op i form af Scion of Glaciers, Monastery Flock, Scaldkin og to lande, et U/G og et U/R, og jeg ender med at wheele en Smoke Teller og Sultai Charm’en.
I pakke 3 åbner jeg en rimelig kedelig pakke, der dog har en Mystic of the Hidden Way til mig. P2 er mellem Dismal Backwater og Polluted Delta, og her mener jeg, at Delta er lidt bedre, da den fueler delve, så den hopper jeg på. P3 starter det tossede, da jeg modtager en pakke med Jeskai Windscout, Winterflame og Opulent Palace – jeg tager Opulent Palace. Dernæst kommer der en pakke med Jeskai Windscout, Winterflame og Scion of Glaciers – her vælger jeg Scion of Glaciers, da den gør alt det, som mit deck gerne vil, og så kommer der en pakke med… Jeskai Windscout, Winterflame og Thornwood Falls. Her skulle jeg helt sikkert have taget Jeskai Windscout, men jeg ender med landet, da jeg stadig ikke var helt tilfreds med min manabase på daværende tidspunkt. Derefter fylder jeg decket op med 2x Scaldkin, og en Swiftwater Cliffs, før jeg wheeler Waterwhirl og Kin-Tree Warden, for derefter at se 3x Jeskai Windscout + Winterflame komme tilbage til mig, så jeg kan samle 2 Windscouts, mens jeg tager det meget tighte og ærgelige Wetland Sambar over den sidste, da jeg virkelig mangler to-drops.
Decket ender med at se således ud, det er meget controllish og kan vinde af to ruter – enten gennem Villainous Wealth, hvis spillet går rigtig langt eller gennem mine gode fliers.
 GP Strasbourg Draft 1 | Booster Draft / Turneringsspel |
|
Av: 
De 19 lande er en concession til, at jeg gerne vil kunne flippe mine gode morpher, og fordi jeg har den sammensætning af kort, som jeg har, med en meget blå base og splashes i de andre farver, så ender jeg med at have Rite of Serpent på sidelinjen og en Weave Fate i maindecket. Jeg er ikke helt vild med decket, da det er light på early plays, og virkelig savner den injury, som jeg shippede tidligt i pakke 2. Det er et udpræget 2-1 deck, især fordi jeg ikke har nogen vildt interessante sideboardkort, men det er nu engang sådan det går, når man ender på den halvforkerte side af signalerne. Jeg ville af gode grunde hellere have været decket med 4x Jeskai Windscout og 3x Winterflame.
Runde 10:
Min modstander er ikke umiddelbart til at spotte, da jeg sætter mig ned og venter på at runden skal starte, og jeg når lige at få håbet op om et game loss, da Head Judge annoncerer: ”You have 50 minutes, you may begin” – min arm styger op og jeg råber judge så højt, at sidemanden hopper en gang i stolen, men jeg kan med det samme høre bag mig ”I am here now”, og Head Judge selv kommer ned og ruler, at fordi hun kunne se at min modstander var i løb hen mod hans plads, så ville hun ikke give ham et game loss, selvom han ikke var present, da runden startede.
Min modstander er Hakim, der er Franskmand, og som hiver alle mulige accessories frem, de fleste af har en måtte, nogle terninger og en blok, men han var gået all in og havde også taget et lykketøjdyr med, som det må have været svært at få plads til på dag 1, men da vi på dag 2 havde dobbelt så meget plads, så gik det lige. Jeg vinder dierollet, og holder en 2 landshånd med Opulent Palace, Thornwood Falls, Smoke Teller, Monastery Flock, Jeskai Windscout, Kheru Spellsnatcher og Abomination of Gudul. Jeg ser først mit tredje land i tur 5, og der er det alt for sent, da min modstander har tradet sin første morph (Ponyback Brigade) for min Smoke Teller og fulgt op med nummer 2 hardcastet, en Butcher of the Horde og Trumpet Blast og jeg får også lige et glimt af Crackling Doom, da han shuffler sin hånd ind i hans deck.
I spil 2 åbner jeg på den perfekte tre lands hånd, der kurver ud med Smoke Teller ind i Windscout ind i Scion of Glaciers med Crippling Chill turen efter til hans blocker. Jeg untapper ind i seks mana og Waterwhirl og spiller i de efterfølgende ture udenom Crackling Doom indtil han er død ved hele tiden at kunne true lethal med Scion, så han er nødt til at chumpe den, men uden at jeg er nødt til at committe mana til den, så han kan Crackling Doome den.
I spil 3 holder jeg igen en to-lands hånd on the draw, der nærmest er identisk med min første hånd, og da jeg heller ikke denne gang kan klonke nogen af mine 50% chancer for at trække land i hvert drawstep, så bliver jeg igen rullet af hans Mardu kurve.
7-3
At sige jeg var på tilt efter at have misset mit tredje landdrop i to spil med 19 lande i decket ville være en underdrivelse af dimensioner, og jeg var ikke den sjoveste at komme i kontakt med efter spillet var slut, så jeg fik hurtigt kastet nogen vrede vikinger i mine ører via Spotify og raset ud indvendigt i stedet for at whine forever til de andre danskere. Det hjalp heldigvis en del på mit humør, og derfor kunne jeg sætte mig ned til næste kamp med et nyt mål – 36 point og de dertilhørende 3 pro points.
I runde 11 møder jeg Yohan, der ligeledes er franskmand, og vi smalltalker lidt inden kampen om, hvad vi mødte i runden før. Han fortæller, at han tabte til Chapman Sim, der spillede Abzan, men jeg kan desværre ikke pumpe ham for mere information.
Han vinder die rollet, og starter ud på en meget typisk måde for formatet – Ainok Bond-kin ind i morph, ind i Alpine Grizzly. Jeg har selv Smoke Teller ind i Morph (Thousand Winds) ind i Scion of Glaciers, der bare stopper ham kold. Derefter går de næste ture med at han udbygger sit bord med en Bond-kin og en morph mere, mens jeg trækker kort med Weave Fate og spiller Monastery Flock og Kheru Spellsnatcher som Morphs. Jeg har desuden Villainous Wealth på hånden, så jeg er fint tilfreds med at spille det lange spil.
Min modstander prøver at fainte et par attacks, men jeg holder ham fra fadet ved at flippe min Flock, fordi jeg forventer, at jeg kan få meget mere med min Thousand Winds. Han går da også for den i en stor tur ca. otte-ni ture senere, da han både spiller Armament Corps og Abzan Ascendancy i samme tur. Jeg vil rigtig gerne have at han skal sende hele holdet, da det vil være et stort nok tempo swing til at jeg formentlig bare vinder spillet, så jeg går all in på the teatrics. Jeg samler min kuglepen op, klør mig i håret, kigger ned på mit life total og mumler, thats pretty good with the Bond-kin – og det er selvfølgelig med til at sælge bluffet, at jeg de sidste ture bare har trukket og spillet land fra toppen med et kort på hånden, samtidig med at jeg har Waterwhirlet ham en enkelt gang, så han mistede nok tempo til at jeg kunne Treasure Cruise. Her spurgte han, om han skulle vise hans morpher, da jeg bouncede dem, jeg svarede naturligvis ja, og han viste mig to Abzan Guides.
Han beslutter sig for at falde for mit bluff og sender derefter hele hans hold ind, hvorefter jeg lynhurtigt snapper out of it, og flipper min Thousand Winds, der bare sender hele hans hold op. Her vælger han bare, at tage alle hans dyr på hånden med det samme, uden at flippe sine morpher, og jeg kalder derfor på en dommer, fordi det normalt vil være et game loss. Jeg har dog ikke set, at min modstander stadig har et kort tilbage på sin oprindelige hånd, der ligger bag hans lande, og fordi hans kort ikke har rørt det oprindelige kort, så slipper han med en warning, og det kan jeg kun tilskrive som min egen fejl, da jeg bare skulle have ventet et par sekunder mere, for at auto-vinde spillet.
Han kommer derefter ganske stærkt tilbage, og kan ret hurtigt opbygge noget af et board igen, efter at han får Suspension Fieldet min Thousand Winds. Men jeg får ham ikke længe efter, da jeg kan spille Villanous Wealth for 12 (i tur 15 none the less), og han vælger at conceede.
I spil 2 ender vi lynhurtigt igen op i et stalemate, hvor han prøver at spille udenom Thousand Winds, mens det i stedet er Kheru Spellsnatcher, jeg har denne gang. Den stjæler en Tusked Collosodon, og derefter tager mine flyvere ret hurtigt spillet hjem, da han er nødt til at bruge Suspension Field på hans egen elefant.
8-3
I runde 12 møder jeg Chapman Sim, aka. Mr. Professional Player. Jeg ved fra min samtale med Yohan, at han spiller Abzan, og jeg kan også regne ud at han har spillet mod Hakim og Mardu i runden før, da han højlydt brokker sig over ”Three Take up Arms, 2 Ponyback and 2 Trumpet Blast”.
Jeg vinder die rollet, og åbner med to taplande, før jeg kan spille tur 3 Jeskai Windscout, tur 4 Jeskai Windscout. Han spiller tur 3 Morph, tur 4 Mer-Elk Nightblade og tur 5 slammer han en Sage-Eye Harrier, griner og siger, ”I think, this is pretty good against you” – Jeg har Crippling chill og slammer ind for 6, men kan ikke finde mit femte land, så må nøjes med en unmorphed Kin-Tree Warden og en morphed Mystic of the Hidden Way, han untapper og kan slå mig for 8 da han flipper sin Woolly Loxodon. Jeg kommer ind for 7 med mine evasion gutter, men er derfra nødt til at vælge imellem at udvide bordet eller regenere min Warden. Jeg vælger det første, og da han ligger yderligere pres på med Armament Corps ender jeg med at chumpe med mit hold af to ture, så jeg i den sidste tur før min Ninja kan give lethal skal trække enten et tapland, der giver mig et liv eller et billigt dyr. Jeg trækker et tapland, hvortil han udbryder ”you so lucky” og conceeder spillet, da han kun kan slå mig på 1 før han bliver ninjaet ihjel.
I spil 2 ender vi hurtigt ud i et stalemate, men hvor jeg har en Kheru Spellsnatcher og uendelig mana mod hans rigtige gode pres via. Abzan Falconeer, Mer-Elk Nightblade og en morph. Jeg bouncer i hans end of turn hans Falconeer og Nightblade, og kan derefter Spellsnatche Falken, da han kigger ned på min mana, tænker længe, ligger et land og slammer den, hvorefter han udbryder den slet skjulte sviner ”I was playing around Mindswipe, you seemed like the type, who would play it”. Han dør få ture senere til random fliers og er jævnt bitter over det, mens jeg bare føler, at justice has been served.
9-3
Hyænen har i mellemtiden formået at 3-0e hans første draft pod, så han er in contention til Top 8, mens der er en enkelt anden fynbo, Morten, der stadig er i contention, og et par stykker, der lige som mig har smidt en enkelt runde i den første draft, så de også er på jagt efter bare at få nogle præmier. Det er Jesper Hjembæk, som jeg har en hel del friendly competition med, og Jacob Holm, der har klaret sig rigtig godt til GP’et på trods af at irl arbejde er begyndt at tage en masse af hans tid i hverdagen.
Vi ønsker hinanden GL, og jeg kommer ikke i pod med nogen af dem, men i stedet 7 relativt unknowns, hvoraf jeg kan regne ud at to af dem formentlig skal være med i Magic World Cuppen, da de kommer fra Costa Rica og Mexico, og det ellers ikke giver så meget mening for dem, at være til et europæisk Grand Prix.
Draft 2
Jeg åbner en pakke, der stort set kun er lavet af Mardu, med Butcher of the Horde som raren. Den er en kæmpe bombe, og der er ikke andre muligheder i pakken medmindre jeg alligevel vil tage et Mardu kort, så jeg ender naturligvis med Butcher. P2 bliver jeg sendt Mantis Rider, Jeskai Charm og Chief of the Edge – jeg tager Chief of the Edge og noterer mig at RW umiddelbart har gode chancer for at være åbne i draften fra min højre side, og at jeg samtidig vil være fint tilfreds med at sætte mine næste to sidemænd op i UR, hvis det kan lade sig gøre. Jeg tager derefter Raider’s Spoils over Mardu Charm og samler et par lande op i nogen meget tomme pakker, før jeg wheeler en Arrow Storm fra min originale pakke.
I pakke 2 åbner jeg Mardu Heartpiercer, secondpicker derefter Feat of Resistance over Mardu Charm og samler to Arrow Storms op som mine næste picks. Jeg leder meget aktivt efter 2 drops, men ser ingen i hele pakke to udover en Jeskai Student, som må vige pladsen i min bunke for en Ponyback Brigade.
I pakke 3 firstpicker jeg Leaping Master, secondpicker Burn Away, thirdpicker Mardu Warshrieker, 4th kommer der en Bloodstained Mire, 5th en Burn Away mere og jeg finder en Leaping Master mere, samt en Valley Dasher i de næste picks, så min kurve bliver en smule bedre fyldt ud. Jeg ved også allerede, at jeg vil få meget svært ved at spille min Chief of the Scale, da jeg er baseret i RB, og det viser sig også under deckbuilding, at jeg ikke kan få plads til den, hvis manabasen skal hænge sammen. Derudover vælger jeg at spille Sidisi’s Pet over Sage-Eye Harrier, hvilket var en fejl, og jeg boarder da også om mellem de to i hver eneste kamp.
Mit deck:
| GP Strasbourg Draft 2 | Booster Draft / Turneringsspel |
|
|
|
|
Runde 13
Første runde af anden draft er på sin vis en form for moneybubble – vinder du her, er der rigtig god chance for at du er sikkert i pengene og fordi forskellen på payjumps er ca. 100 $ er det også ca. det, man spiller om i hver eneste kamp. Derfor glæder det mig umådeligt, da min modstander, der hedder Torsten og er fra Tyskland, sætter sig ned overfor mig og udbryder: ”This is my first GP, and my sealed deck yesterday was very good, but I dont know how to draft, and I know you will beat me”. Jeg fistpumper mentalt, og hyggesnakker med ham om draften og magic i det hele taget, og allerede inden vi er i gang har han shufflet sit deck face ud mod mig, fortalt mig at hans kurve er alt for høj, og tabt die rollet.
Han mulliganner i spil 1, og ligger ikke sit tredje land, mens jeg går Valley Dasher ind i Bloodfire Expert og Butcher of the Horde. Da han ligger sit tredje land kigger han længe på Butcher og passer derefter, så de næste to ture slår jeg bare med mine to andre dyr, så han ikke kan bruge sin mana optimalt på at spille Kill Shot på min Butcher, og han dør da også bare til Arrow Storm efter han har tappet ud for at spillet et dyr.
I spil 2 starter han med to-drop, banner, tur 4 Ivory-Tusk Fortress, men han er bange for at dø på returen, så han vælger ikke at slå frem på noget tidspunkt med den, imens jeg får opbygget et offense, der hopper over hans elefant, og mine to Arrow Storms kan derefter afslutte spillet.
10-3
Runde 14
Jeg sidder længe og venter på at få en modstander, men der kommer en dommer hen, da runden skal til at starte og siger, at min modstander lige er ved at få rettet nogen resultater ved dommerbordet, og at vi derfor får en time extension. Der går ca. 10 minutter før at Christopher kommer ned til bordet, og vi kan komme i gang – hans modstander havde åbenbart signet slippen som et win til ham, selvom Christopher havde vundet.
Han har et rigtig godt Abzan deck, og presser mig hurtigt med en god kurve, men en timely Feat of Resistance vinder spil 1, og i game 2 kan jeg gå tur Leaping Master ind i morph (Sage-Eye Harrier) ind i Mardu Heartpiercer, jeg passer derefter i tur 5 og har Burn Away til hans ene dyr, tur 6 passer jeg igen og kan EOT’e en Take Up Arms, men han har opbygget et ganske fint defense, der dog bliver revet helt i stykker, da jeg i tur 7 kan spille Butcher of the Horde, sacce et token, spille Barrage of Boulders og alphae ham for lethal.
11-3
Runde 15
Min modstander kommer ned til bordet, men når knapt nok at sætte sig før han bliver hentet af en dommer. Imens sidder Christopher ved den næste række borde, og mangler også en modstander – vi smalltalker lidt, og jeg fortæller ham om Torsten, og han sidder nærmest og slikker sig om munden, da han kommer gående ned mod hans bord sammen med en dommer, men desværre for ham, så fortsætter de videre og han får ikke en bye i sidste runde.
Dommeren kommer tilbage, og jeg får en ny opponent, da der stadig var problemer med resultaterne i vores pod, men jeg får lov at møde Emmanuel Ramirez Sanchez, der er på det mexicanske World Cup hold. Han vinder die rollet, men mit deck samarbejder og jeg åbner med Leaping Master ind i Bloodfire Expert, får givet ham 8 skade, før han får semi-stabiliseret, og så kommer der Raider’s Spoils + flying på min Master, og han ender på 5, hvorefter jeg bare skal finde en af mine to Arrow Storms for at vinde.
I spil 2 åbner han rigtig stærkt med Jeskai Student, morph, Mardu Heart-piercer, der skyder min tur 3 morph, men jeg har tur 4 Butcher of the Horde, og decliner at blokke, da han sender holdet frem, for jeg har Burn Away og Arrow Storm på hånden. Jeg kommer ind for 5 i min tur og spiller en blokker, der trader med hans morph, og i turen efter spiller jeg Valley Dasher og slår frem, saccer Dasheren for at give Butcher lifelink, så han ikke kan finde en burn spell. Jeg overvejer derefter kortvarigt om jeg skal Arrow Storme ham med det samme, men kommer helt rigtig frem til, at det giver meget bedre mening at spille Burn Away i hans tur, hvis han skulle finde en flier. Min modstander tapper seks og delver 2 for at Treasure Cruise, og jeg har derefter en nem beslutning med at Burn Away’e hans ene dyr – han bruger en Stubborn Denial til at countere den, og jeg kan derefter snap-untappe, trække et kort, slå for 5 og Arrow Storme ham for de sidste fem for game, set and match.
12-3
Alt i alt endte jeg med en 26. plads, 400 $ og 3 Pro Point, hvilket jeg egentlig er ganske godt tilfreds med, når jeg ikke havde nogen byes fra starten. Jesper ender med at vinde og tabe præcis de samme runder som mig igennem hele turneringen, men med 2 byes, så ender han to pladser højere end mig, men misser desværre de ekstra 100 $, som han kunne have fået med en 23. plads. Morten og Hyænen går hhvs. 1-2 og 0-2-1 i den sidste draft og ender derfor længere nede i tabellen, mens Jacob Holm taber til Jesper i puljefinalen af deres draft og derfor er 2-1 for draften og 11-4 overall. På trods af ærgerlige nederlag til dem, der var i contentionen syntes jeg stadig, at det var rigtig godt gået af alle.
The Aftermath
Hyænen når lige at se, at han er blevet nummer 104, og derfor præcis er endt udenfor præmierne inden han får en SMS fra Kid om, at Lufthansa strejker og at deres fly dagen efter er aflyst. Det presser også mig noget, da jeg også skal flyve hjem med Lufthansa, men med et tidligere fly end de andre, og vi hopper derfor hurtigt hjem mod lejligheden for at få opklaret, hvad der foregår.
De andre er imidlertid rykket ned på Biere Academie nede i byen, og er gået ombord i øl, men har efterladt Bumsen, der stadig er helt væk af sygdom. Det ender med at Hyænen og New Guy, meget mod min vilje får overtalt mig til at vi bare skal tage bilen hele vejen ned i midtbyen, og vi bruger derefter den næste halve time i aftentrafik med franskmænd, der ikke viger en tomme, hvis ellers de kan undgå det, hvilket nok er noget af det, der presser mig mest i trafikken. Det hjælper heller ikke at Hyænen flere gange når at sige: ”Hov GPS’en siger, at vi skulle til venstre her” ca. 10 sekunder efter at vi skulle være drejet, fordi den ikke havde så godt signal. Det ender med at vi tager en scenic route bagom byen, og at vi finder en parkeringsplads i et boligkvarter, som viser sig kun at være få minutters gang fra restauranten = score.
En af grundene til, at jeg ikke havde synderlig meget lyst til at køre ned til byen var, at jeg da egentlig også gerne ville drikke en velfortjent øl ovenpå en lang weekend, men jeg måtte nøjes med cola, mens de andre gik ombord i gode øl. Hyænen og New Guy var dog good guys og valgte at være solidariske og være med på colavognen, når nu de havde overtalt mig til at køre, og vi ender op med at få nogle ganske gode tripple cheese burgers, mens de andre bliver mere og mere fulde.
Jeg kalder efter en halvanden times tid, at vi skal tilbage til lejligheden og finde ud af hvad der sker, for jeg har endnu ikke fået en aflysningssms på mit fly, men lige da vi skal til at gå, bliver jeg også bøllet – mit fly er også aflyst.
Jeg bruger derefter en times tid på at prøve at komme i kontakt med Lufthansa, da vi er tilbage i lejligheden, men det er fuldstændig umuligt, og jeg ender derfor med at få et seat i Bumsebilen tilbage til Danmark, mens Hyænen og Kid hopper på et tog. All in all gik det bedre end expected, når man tænker på, at det normalt ikke er særlig nemt at finde ud af, hvad der skal ske når ens fly bliver aflyst aftenen før, man skal flyve.
Vi hopper derefter på et spil cube, men der går kun 30 minutter før at Atle pludselig vælter ind af døren, og der går ikke to sekunder fra han er kommet ind til min telefon ringer. Det er Kid, der er godt og grundigt fuld, og bare ville sikre sig, at vi vidste at Atle var på vej, for ”han var lige gået”. GG Kid, som jeg godt kan regne ud, får det hårdt næste dag – men lige der var det mere Atle, der skulle tages hånd om. Han vælger naturligvis først og fremmest at sætte ugens sang på, kan du gætte hvilken? Ja det er:
Derefter griber han den halve flaske vodka, der er tilbage, og tager en ordentlig slurk før han smider tøjet ned til underbukserne, tager en badekåbe på, der naturligvis skulle stå åben, og joiner os i at spille ”Du er ude” med cuben. Han bliver kaldt ude to gange indenfor meget kort tid, og får derefter understreget hvor fuld han egentlig er, da jeg med fire kort på hånden spiller dyr, dyr, removal, Barter in Blood og smider alle mine kort i graveyarden ”Haha jeg kaldte kranen ude” udbryder Atle, og tager en stor slurk mere af hans flaske, mens vi andre bare kan grine og ryste på hovedet.
På forunderlig vis kommer alle hjem i god behold, og da vores vært dukker op dagen efter for at inspicere lejligheden er der hverken bræk i håndvasken eller magickort i badekarret, så vi slipper for yderligere tiltale og kan tage hjem. Her viser det sig hurtigt, at det er en ret stor fordel, at Bumsen har sovet hele weekenden, da han vælger bare at tage hele turen on his own, mens vi andre bare kan slappe af.
Der var adskillige højdepunkter på turen hjem, det første indtræffer efter 10 minutters kørsel, da jeg (uvidende som jeg åbenbart er), bliver overrasket over, at vi allerede er i Tyskland, herefter bliver jeg mobbet i et par timer, mens New Guy prøver at få en akademisk diskussion af frigørelsen af Hash op og køre, før at vi pludselig er millimeter fra at blive indblandet i et biluheld. En bil ca. 100 meter foran os har speedet op, og begynder pludselig at slingre, da den punkterer på venstre forhjul, hvorefter han på en eller anden måde får hevet den ud i nødsporet i samme øjeblik, som dækket giver efter for presset og flyver af, med et styk tysk bil, der glider på karrosseriet med tonsvis af gnister til følge, og et dæk der bare triller på tværs af kørebanen, hvor vi kommer med ca. 150 km/t. Bumsen registrerer iskoldt, at han skal speede op, for ikke at ramme dækket, og vi kan derefter vende os om, og kigge ud af bagruden på hvordan dækket på mirakuløs vis tager hele turen over kørebanen uden at ramme nogen biler, mens den forulykkede bil holder sin bane og bliver inde i nødsporet.
Det hele gik sindsygt hurtigt, så vi nåede ikke andet end at blive overraskede, og derefter praise vores chauffør for at have øjnene med sig, så vi ikke endte i et uheld. Kort efter var det tid til frokost, og vi fik nogle rimelig kedelig schnitzler, mens Pooh prøvede at overbevise os om, at han nemt kunne lave 10 euro om til 100 via tankstationens spilleautomat, men heldet for tiden var åbenbart opbrugt, da vi dodgede uheldet, så ca. 10 sekunder senere er vi klar til at tage videre, mens automaten har slugt Poohs 10er.
Herefter er det snart tid til at kunne mobbe mig lidt igen, da vi kommer til at snakke om ”One hit wonders”, da Pooh har hørt en P3 udsendelse, hvor de har kåret de største for hvert årstal. Jeg slår hurtigt listen op på min telefon, og klarer mig igennem top 10, inden jeg til sidst skal læse op om sangen MMMbop, som jeg vælger at udtale M-M-Mbop, hvilket igen er tæt på at sende os ud i et biluheld fordi Bumsen er fuldstændig flad af grin.
Heldigvis sker der ikke interessant på resten af turen hjem, og vi lander i Kolding i perfekt tid til at jeg kan ramme et tog videre mod Fyn, så jeg faktisk ender med at være hjemme samtidig med, at jeg ellers ville have været det med flyet.
Tak til alle, der var med til at gøre turen til en sjov og tosset oplevelse – jeg glæder mig allerede til næste GP!
